Akademisk Arkitektforening

Kommunale arkitekturpolitikker

Arkitektforeningen har gennem flere år arbejdet for at hjælpe og understøtte landets 98 kommuner med at udvikle, udforme og implementere en arkitekturpolitik.

Hvis du har brug for inspiration, råd og vejledning om at udarbejde en kommunal arkitekturpolitik, så kontakt projektleder, arkitekt MAA, Katrine Østergaard Bang på Tlf.: 3085 9014 eller mail kb@arkitektforeningen.dk 

Inspirationsfolder 
Arkitektforeningen har udarbejdet en inspirationsfolder for kommuner, som skal til at formulere en arkitekturpolitik.
Læs den her 

Kursus om kommunal arkitekturpolitik
Vi skræddersyr gerne et dagskursus, der kan hjælpe jer godt i gang med at udvikle en arkitekturpolitik ud fra jeres kommunes særkender. Senest har Horsens Kommune samlet sine involverede medarbejdere til en fælles opstart med hjælp fra Arkitektforeningen.
Kontakt Katrine Østergaard Bang kb@arkitektforeningen.dk for mere information om mulighederne.


37 kommuner har i dag en vedtaget arkitekturpolitik, og flere kommuner har en på vej

Albertslund
Albertslund Kommunes Arkitekturpolitikken fokuserer på de værdier kommunen lægger vægt på ved nybyggeri, modernisering og renovering, herunder ved aktivitet i byen, de grønne områder, de offentlige bygninger og byudstyr. 

Se Albertslund Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Ballerup
Ud fra ønsket om at arkitekturpolitikken skal fungere som inspirator og igangsætter har Ballerup kommune formuleret en arkitektpolitik. Denne indeholder signagler om hvilke værdier og kvaliteter, der kendetegner Ballerup kommune nu og i fremtiden. 

Se Ballerup kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Bornholm
Ud fra visionen om at Bornholm skal være et attraktivt sted med et varieret udbud af bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, fik Bornholm i april 2012 en arkitekturpolitik.

Se Bornholms Regionskommunes arkitekturpolitik (pdf)

Dragør
Med arkitekturpolitikken har vi fået et værdifuldt supplement til de gældende planer og kommuneplanen, som kan være med til at styrke og synliggøre vores arbejde med kulturarven og arkitekturen i Dragør Kommune.

Se Dragør kommunes arkitekturpolitik (pdf)  

Esbjerg
Målet er at sætte fokus på de fine bymiljøer og bygninger, der præger vores fysiske miljø. Vi vil gerne fortælle, hvilke visioner Esbjerg byråd
har for at fastholde og udvikle disse kvaliteter, så Esbjerg kommune fortsat er en attraktiv kommune at leve og bosætte sig i.

Se Esbjerg kommunes arkitekturstrategi (pdf)

Fredensborg
Fredensborg ønsker at sætte spørgsmålet om arkitektonisk kvalitet og forskønnelse af vores byer på den kommunale dagsorden, og derved sætte retningen for udviklingen af vores fælles fysiske omgivelser de næste 4 år.

Se Fredensborg kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Frederiksberg
Arkitekturpolitikken har fokus på at fastholde kvaliteten og byens særlige stemning. Byen udvikler sig og forandres hele tiden. Når der omdannes eller bygges nyt skal den arkitektoniske kvalitet videreføres samtidig med at byggeriet skal leve op til nutidens krav til klima, energi, økonomi og funktioner.

Se Frederiksberg kommunes arkitekturpolitik (link)

Furesø
Målet med strategien er formidle baggrunden for god arkitektur, danne grundlag for byplanlægningen og afdække elementer som gerne vil beholdes eller forstærkes.

Se Furesø kommunes arkitekturstrategi (web)

Faaborg-Midtfyn
Arkitekturpolitikken er grundlaget, der skal sikre, at kommunen kontinuerligt arbejder med at sikre særlige og inspirerende rammer for det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune, og dermed være medvirkende til at fremme bosætning og realisere udviklingsstrategien.

Se Faaborg-Midtfyns arkitekturpolitik (web)

Gentofte
Kommunalbestyrelsen vedtog den 29. oktober 2018 kommunens nye arkitekturpolitik som afløser arkitekturpolitikken fra 2000.
Den nye arkitekturpolitik sætter rammen for de løbende forandringer af bygninger, by- og landskabsrum og grønne anlæg i Gentofte Kommune.  Det sker i spændingsfeltet mellem helheden og det private, og spændingsfeltet mellem bevaring og udvikling. 

Se Gentofte Kommunes arkitekturpolitik

Gladsaxe
Gladsaxes arkitekturpolitik skaber et fælles værdigrundlag og et fælles sprog, som kan bruges, når borgere, bygherrer eller kommunen skal debattere byen og arkitekturen på en saglig måde. Arkitekturpolitikken dækker de overordnede byplanmæssige spørgsmål til de små, men vigtige detaljer.

Se Gladsaxe Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Gribskov
Formålet med arkitekturpolitikken er at øge kvaliteten i det bebyggede miljø i kommunen med særlig vægt på byggeri, byudvikling og planlægning. Arkitekturpolitikken er et redskab, der bidrager til at få en bedre forståelse af hvordan fysiske elementer hænger sammen, og konkret få byggeri til at passe ind i nærmiljøet i samklang med kommunens identitet.

Se Gribskov Kommunes arkitekturpolitik (link)

Haderslev
Målet er at sætte fokus på kvaliteten af de fysiske omgivelser, som et vigtigt element i at udvikle en attraktiv og konkurrencedygtig kommune. Strategien handler om arkitektur i bred forstand, fra trapper og belægninger over bygninger til parker, veje og landskaber i hele Haderslev Kommune.

Se Haderslev Kommunes arkitekturstrategi (link)

Helsingør
Helsingør Byråd vedtog i december 2003 arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune. Med arkitekturpolitikken ønsker Helsingør Byråd at skabe en frugtbar dialog med borgere og erhvervsliv om, hvad der er god kvalitet i vore fysiske omgivelser. 

Se Helsingør Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Herning
Der er i Herning Kommune tradition for at udvikle og nytænke byggeri og anlæg med udgangspunkt i den særlige Herning-ånd, hvor viljen til at afsøge nye løsninger er kendetegnende. Kommunens arkitekturstrategi skal understøtte denne udvikling, og være et redskab til også i fremtiden at sikre byer og bygninger af høj kvalitet med mennesket i centrum.

Se Herning Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Hillerød
I Hillerød kommunes arkitekturstrategi beskrives 3 arkitektoniske principper, der tilsammen udgør en samlet arkitekturstrategi for hele kommunen. Arkitekturstrategien har til formål at sikre arkitektonisk kvalitet i vores byer og landsbyer.

Se Hillerød Kommunes arkitekturstrategi (pdf)

Hjørring
Hjørring Kommune har udarbejdet ”Visuel arkitekturguide for det åbne land” for at skabe opmærksomhed om kommunens smukke og oplevelsesrige landskaber. Med arkitekturguiden ønsker Byrådet at inspirere til dialog om, hvordan vi i fællesskab kan højne den arkitektoniske kvalitet i det åbne land.

Se Hjørring kommunes arkitekturguide (pdf)

Horsens
Horsens byråd i mange år haft som en af sine vigtigste målsætninger og indsatsområder, at forbedre og forskønne de fysiske omgivelser - at skabe en kønnere og grønnere kommune og dermed give kommunen et arkitektonisk løft. 

Se Horsens Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Kerteminde
I Kerteminde Kommune skal arkitekturpolitikken giver både by og land identitet. Arkitektoniske målsætninger er det første skridt. Politikken er derfor udarbejdet som en aktiv del af Kommuneplanen, der er et skridt på vejen til endnu bedre rammer i Kerteminde Kommune. 

Se Kerteminde Kommunes arkitekturpolitik (online)

Kolding
Kolding Byråd ønsker at byen fortsat skal udvikles med arkitektur af høj kvalitet. Med vedtagelsen af arkitekturpolitikken for Kolding Kommune vil byrådet opfordre og inspirere til kvalitet indenfor byggeri, byplanlægning, bydesign og landskabskultur.  

Se Kolding Kommunes arkitekturpolitik (online)

København
Arkitekturpolitikken formulerer i forlængelse af Københavns målsætning om en by med ansvar, liv og kant tre temaer for arkitekturen i København: Ansvarligt designet arkitektur; Arkitektur bygget til københavnerliv; og Arkitektur, der fortæller.

Se Arkitekturpolitik København (online)

Langeland
Langeland Kommune ønsker at føre en aktiv politik med hensyn til at styrke helheden i Rudkøbings arkitektur. Kvalitet prioriteres frem for kvantitet.


Se Langeland kommunes designmanual (pdf)

Lyngby-Taarbæk
I Lyngby-Taarbæk Kommune sigter man mod, at borgerne får skærpet deres opmærksomhed omkring bevaringsværdige ejendomme. Som redskab har kommunen i 2000 i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, udarbejdet et kommuneatlas, som skal indgå i planlægningen og byggesagsbehandlingen ved vurdering af bymiljø og arkitektur. 

Se Lyngby-Taarbæk Kommunes arkitekturpolitik (online)

Middelfart
Bygnings- og arkitekturpolitikken berører alle borgere og virksomheder i kommunen,erhvervs-, handels- og turistforening, arkitekter, ingeniører og andre parter i byggeprocessen. Vi har et fælles ansvar for den arkitektur vi skaber for os selv og for fremtiden, og med denne politik ønsker vi at sikre, at de arkitektoniske værdier tænkes ind i alle beslutninger vedrørende det fysiske miljø.

Se Middelfart kommunes arkitekturpolitik (pdf) 

Odder
Odder Kommune satser på høj kvalitet i byudviklingen med fokus på grønne kiler, vand og liv og ønsker at sikre oplandsbyernes særlige kvaliteter. Byerne skal præges af mangfoldighed, alternative byrum, sunde boligområder, trafiksikkerhed og attraktive oplevelser for alle.

Se Odder kommunes arkitekturstrategi (pdf)

Odense
Odense Kommune ønsker med sin arkitekturstrategi at bringe fokus på kvaliteten i de fysiske omgivelser. Målet er at værne om og understøtte de kvaliteter, der findes i Odense og det omgivende landskab, når bygninger, bydele og landskaber omdannes og der bygges nyt.

Se Odense Kommunes arkitekturstrategi (pdf)

Randers
Randers Kommune har formuleret en arkitekturpolitik, der indeholder store ambitioner om arkitektonisk kvalitet. Som noget nyt giver politikken i hæfte 1: Muligheder med kvalitet – Randers bykerne, en række bud på helt konkrete byggemuligheder i bykernen, frem for kun at beskrive en overordnet arkitekturpolitik. I hæfte 2: Muligheder med kvalitet – Bydelene i Randers, er der særligt fokus på boliger og bæredygtig byudvikling. 

Se Muligheder med kvalitet (pdf)
Se Muligheder med kvalitet –Bydelene i Randers (pdf)

Roskilde
Roskilde Kommunes arkitekturpolitik stammer fra 2005. Arkitekturpolitikken fungerer som et arbejdsgrundlag og bygger på det hidtidige arbejde med at skabe rammer om en god by at bo og leve i.

Se Roskilde Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Rudersdal kommune
Formålet med Arkitektur- og bevaringspolitikken er at sikre kommunens arkitektoniske kvaliteter og give plads til nytænkende arkitektur af høj kvalitet. 

Se Rudersdal kommunes arkitekturpolitik (pdf)  

Rødovre
Rødovre kommunes arkitekturpolitik bygger på en grundlæggende vision om, at jo stærkere og smukkere rammer kommunen skaber om byens rum – jo bedre betingelser skaber kommunen for livets udfoldelse i byen. Dens primære formål er at vise hvordan.

Se Rødovre kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Silkeborg
Arkitekturpolitikken indgår i Kommuneplan 2017-2028. Arkitekturpolitikken skal indgå i Silkeborg Kommunes daglige arbejde med planlægning, byggeri, anlæg og byggesager. For at skabe et fælles udgangspunkt for dialogen med arkitekter og bygherrer om, hvad god arkitektur er, har Silkeborg Kommune valgt at tage udgangspunkt i 5 grundlæggende kriterier.

Se Silkeborg Kommunes arkitekturpolitik

Skive
Skive Byråd vedtog i 2006 ”Arkitekturpolitik Skive”. Med dette forslag til arkitekturpolitik for Skive by får kommunen og kommunens borgere et effektivt redskab, når byens fremtidige udseende og udvikling skal planlægges.

Se Skive Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Stevns
Stevns Kommune har valgt at sætte fokus på kommunens arkitektoniske værdier og særkender. Det har kommunen gjort fordi et godt kendskab og en øget bevidsthed om værdierne gør det nemmere at sikre dem til glæde for nuværende og kommende borgere samt for besøgende turister.

Se Stevns kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Svendborg
Svendborgs arkitekturpolitik skal være med til at understøtte og værne om de unikke by- og landskabskvaliteter i kommunen. Den skal være med til at understøtte og bidrage til en nyskabende og eksperimenterende arkitektur i nyt byggeri. Arkitekturpolitikken blev vedtaget i 2008.

Se Svendborg Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Vejle
Vejle var den første kommune, der fik en arkitekturpolitik (1997). Det er vigtigt for Byrådet, at arkitekturen har vilkår, der sikrer, at dansk bygningskultur også i fremtiden vil få høj kvalitet i Vejle. Denne kvalitet skal være med til at sikre at Vejle bliver endnu smukkere end den er i dag.

Se Vejle Kommunes arkitekturpolitik (pdf)

Viborg
Arkitekturpolitikken indeholder et arkitekturpolitisk værdisæt og 4 overordnede målsætninger og indsatsområder

Se arkiteturpolitikken (link)

Aalborg
Med "ArkitekturPolitik Aalborg" ønsker kommunen at bringe fokus på kvaliteten i de fysiske omgivelser. Det er målet, at Aalborgs unikke by- og landskabskvaliteter skal værnes og understøttes, når bydele og landskaber omdannes og der bygges nyt.

Se ArkitekturPolitik Aalborg (pdf)

Aarhus
Med Arkitekturpolitik Aarhus 2012 har Aarhus kommune udviklet en arkitekturpolitik som skal sikre at Aarhus' unikke samspil mellem bebyggelse, byrum, veje, bugten og landskabet bevares og udvikles

Se Arkitekturpolitik Aarhus 2012 (pdf)

Arkitekturpolitikker på vej
I de følgende kommuner arbejdes der på udformningen af nye arkitekturpolitiker.

Holstebro
Horsens
Høje-Taastrup
Hørsholm
Syddjurs
Silkeborg 


Til toppen

Opdateret 15.8.2019

For mere information kontakt:

Katrine Østergaard Bang, projektleder
T: 30 85 90 14 
E: kb@arkitektforeningen.dk

BilagStørrelse
arkitekturstrategi_web_oktober-2016.pdf13.34 MB
haefte_2_muligheder-med-kvalitet_arkitekturpolitik_2010.pdf14.6 MB