Akademisk Arkitektforening

En arkitekturpolitik skal virke i praksis



”En kommunal arkitekturpolitik går på tværs af fagligheder. Den kan være med til at skabe vækst, sammenhæng og identitet. En kommunal arkitekturpolitik er vigtig, fordi den rækker langt videre end selve arkitekturen”. 

Byplanarkitekt Dorthe Walther Brogaard fra konsulentfirmaet Planværkstedet er gennemgående figur på et kursus om udvikling af arkitekturpolitik. Det er udviklet til kommuner, der enten vil gang med at udarbejde en arkitekturpolitik eller som står midt i arbejdet og mangler inspiration og konkrete anvisninger.

”En arkitekturpolitik er et rigtigt godt redskab til at skabe sammenhæng mellem en lang række af kommunens opgaver, hvad enten det handler om at skabe kvalitet i byggeriet, om at indrette byrum, om klimatilpasning, kulturarvshensyn, design af veje eller om at skabe identitet og plads til fællesskab, for blot at nævne enkelte eksempler”, siger Dorthe Brogaard. 

”Først og fremmest arbejder vi på kursusdagene med stedsidentitet: Hvilke særkender og udfordringer har vores kommune – hvad er særligt, hvad skal vi understøtte, hvad skal vi tage hånd om? Det kan være, kommunen har særlige landskabelige træk, som skal understøttes med den udbygning, man foretager. Det kan være, kommunen står over for affolkning af områder med halvtomme landsbyer som udfordring. Eller det kan være, at kommunen ligger godt for en vækst, som så skal have særlig opmærksomhed for, at fx nybyggerier ikke bliver enkeltmarkeringer, der står og skriger til hinanden. Det kan også være, at kommunen rummer en særlig kulturarv, som arkitekturpolitikken kan være med til at værne om og sætte i spil.

Hvad vil vi og hvad kan vi?
”Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvad man vil med sin arkitekturpolitik og med den proces, der følger med. Hvad skal den kunne? Så forskelligt beliggende kommuner som fx Stevns, Gladsaxe, Fåborg og Ringkøbing har udarbejdet en arkitekturpolitik, og det er der selvfølgelig kommet vidt forskellige processer og produkter ud af. For kommunerne har jo meget varierede behov. Dem stiller vi skarpt på og henter inspiration fra på kurset”, siger Dorte Brogaard.

”Arkitekturpolitik handler først og fremmest om mennesker og om at skabe rammen om det gode liv. Det gør vi bedst ved at tænke tværfagligt og i et helhedsperspektiv. Det gavner både den menneskelige, den økonomiske, den politiske og den fysiske virkelighed”.

Bringer aktører sammen
”Det er enormt gavnligt at planlægge processer, hvor alle involverede aktører får talt sammen om forestående projekter. Og det handler ikke kun om bygninger. Nye vejanlæg og parkeringsarealer har fx stor indflydelse på, hvordan vi oplever vores byer. Derfor har det stor betydning for byen og vores landskaber at både vejingeniøren, landskabsarkitekten og byplanlæggeren kan sætte sig sammen og finde de helt rigtige løsninger, som tilgodeser alle behov. Her kan en arkitekturpolitik være en nyttig overordnet hat for det samarbejde. Så alle ved, hvad de arbejder hen imod”, nævner Dorthe Brogaard. 

”En arkitekturpolitik kan ikke alt. Men den kan være et fint koordineringsredskab for den bebyggelse, vækst, turisme, klimaudfordring eller kulturudvikling, som kommunen ønsker at arbejde med eller profilere sig på. En rettesnor for den fysiske udvikling af kommunens særkender og kvaliteter”.

Realisme i en politisk virkelighed
”Endelig – og ikke mindst væsentligt – så kan en arkitekturpolitik mobilisere borgerne. Godt orkestrerede inddragelsesprocesser kan være en øjenåbner, både for borgerne, som ikke før har været vant til at tænke på, hvad arkitekturen betyder for vores hverdag, men i høj grad også for kommunens embedsmænd og politikere, som gennem borgerne kan blive meget klogere på de værdier, som den enkelte kommune rummer. De processer vil vi også arbejde med på kurset”, slutter Dorthe Brogaard, der selv har været involveret i udformningen af adskillige kommunale arkitekturpolitikker og givende borgerinddragelsesprocesser.

”Vigtigst af alt er det, at en arkitekturpolitik virker og giver mening i praksis for de involverede – politikere embedsmænd, investorer og kommunes borgere. Derfor henvender kursusdagene sig også til en bred vifte af aktører, der har det som deres opgave at bidrage til den kommunale udvikling rundt omkring: beslutningstagere, teknikere, sagsbehandlere, arkitekter, embedsmænd og andre, der er interesserede i, hvordan man kommer i gang, og hvordan man helt hverdagspraktisk implementerer en arkitekturpolitik i den politiske virkelighed, ens kommune befinder sig i”.

Kommentarer