Akademisk Arkitektforening

Gladsaxe har den bedste arkitekturpolitik


Det bliver Gladsaxe Kommune, der løber med første udgave af Kulturministeriets nye arkitekturpris – prisen for landets bedste kommunale arkitekturpolitik. Her bringer vi et interview med byplanchefen om tankerne bag politikken.

Af Tobias Moe Hoffmeyer

”Det er et dejligt skulderklap, at prisen kan gå til en by som vores, selvom den ikke er verdens smukkeste. Vi har forsøgt at rumme de udfordringer, der ligger i den spredte by, og at sætte fokus på bylivet.” Sådan siger byplanchef i Gladsaxe Kommune, Britt Vorgod Pedersen, efter at kommunen torsdag fik overrakt en pris som anerkendelse for at have udviklet en ”forbilledlig, stærk og fagligt velfunderet arkitekturpolitik”, som et enigt dommerpanel har kaldt den.  

Læs hele dommerbetænkningen her

Bedre byliv
Gladsaxe er blandt de forstadskommuner, som i høj grad har udviklet sig i takt med velfærdssamfundet i ’60erne og ’70erne. Bilen har været omdrejningspunkt for planlægningen, og brede veje samt store, svært overskuelige pladser er kendetegnende for Gladsaxe.
Udfordringen er derfor at sætte retningslinjer for arkitekturen, der kan rumme den brede mangfoldighed i arkitektonisk udtryk, som Gladsaxe råder over. Her er både nuværende og nedlagt industri, bevaringsværdige bygninger og nogle massive almene boligbebyggelser med den notorisk kritiserede Høje Gladsaxe i spidsen. Den udfordring har man i Gladsaxe grebet an ved at sætte mennesket i centrum, ganske som den nationale arkitekturpolitik lægger op til:

”For os har det været afgørende at sætte hverdagen højest, og fokusere på menneskers behov og ønsker, som bor her og bruger byen i hverdagen. Så vi har stillet spørgsmål til, hvad det gode byliv i en forstad som vores skal kunne, og hvad der skal til for at gøre det bedre,” forklarer byplanchefen.

Mangler din kommune en arkitekturpolitik? Få inspiration til udvikling her

Badestrand på Søborg Torv
I forbindelse med arbejdet med en by- og boligpolitik har kommunen gennemført en række spørgeundersøgelser for at kortlægge borgernes behov og tilfredshed. Her har størstedelen lagt vægt på, at der er gode boliger i Gladsaxe, gode faciliteter og adgang til grønne områder, men at der mangler netop byliv. For at imødekomme det behov har kommunen allieret sig med Gehl Architects, som i en rapport har peget på en række muligheder og metoder for forbedringer.

Kommunen har på baggrund af rapporten gennemført en række midlertidige projekter, fx en sandstrand med borde og liggestole og en boldbane for at indsnævre skalaen på Søborg Torv, der er næsten lige så stor som Rådhuspladsen. Og de har fået inspiration til at skabe en legeplads til børnene og knytte den sammen med børnebiblioteket i forbindelse med Gladsaxe Bibliotek. De erfaringer bliver taget med videre, når der skal kommende lokalplaner skal formuleres:

”Gehl-rapporten peger både på konkrete steder, hvor der kan blødes op i ”kanterne” mellem det offentlige og det private. Det gør vi nu helt konkret ved biblioteket, hvor vi slår muren ind til børneafdelingen og laver en ny legeplads, som vil ændre på forholdet mellem inde og ude. Og det kommer til at blive et gennemgående fokus, når vi fremover skal lave nye lokalplaner,” slutter Britt Vorgud Pedersen.

Læs hele Gladsaxe Kommunes arkitekturpolitik her

Læs om Arkitektforeningens Kursus i kommunal arkitekturpolitik

Læs også: DACs demonstrationskatalog med erfaringer om arkitekturpolitik

Illustration: Esmeralda Rotne

Kommentarer