Akademisk Arkitektforening

Med planlov skal land bygges



De sidste 20 år har vi i Danmark praktiseret en politik, der favoriserer byvækst på bekostning af landområderne, skriver Stig L Andersson i kronikken tirsdag den 7.4.15. Han har helt ret. Polariseringen mellem by og land, eller den rådne banan, udkanten og andre misvisende navne, er nemlig den planlægningsmæssige konsekvens af ført politik.

Af Jesper Pagh, adm direktør i Arkitektforeningen

Politik og planlægning gør nemlig en forskel.

I starten af 90’erne lancerede daværende overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, en strategi for udviklingen af hovedstaden, som skulle “genrejse” byen med nyt byggeri på havnefronten, metro, en ny bydel, ny motorvej, ny lufthavn og bro til Sverige. Visionen var, at de infrastrukturelle greb skulle tiltrække ressourcestærke virksomheder og borgere. Baggrunden for den massive indsats var, at byen dengang bar præg af årtiers stagnerende økonomi – bl.a. som følge af udflytningen af arbejdspladser til forstaden og Fjernøsten - med nedslidthed, store sociale udgifter og svigtende skattegrundlag til følge. Noget skulle naturligvis gøres.

På samme tidspunkt opstod en gryende erkendelse af, at byerne i globaliseringens tidsalder ville få større og større betydning som centrum for den økonomiske vækst og konkurrence. Det viste sig at være sandt. En selvopfyldende profeti. For i iveren efter at gøre hovedstaden fit for fight i den internationale bykonkurrence, glemte politikerne resten af Danmarkskortet, når pengene skulle fordeles. Konsekvenserne kan vi se i tidens ”udkants”- problematik, hvor der er længere end nogensinde fra land til by.

Heldigvis er situationen ikke et permanent vilkår. Ejheller er det noget, som bare er sket af sig selv. Derfor har vi også mulighed for at ændre det gennem ansvarlig politik. Det gør vi bedst med Planloven i hånden; en Planlov, som er blevet gennemrevideret og gennemtænkt med et fagligt funderet udgangspunkt og som støttes af en stærk kommunal arkitekturpolitik.

Med ansvarlig politik mener jeg politik, der har en højere ambition end kortsigtet økonomisk vækst alene, men som er helhedsorienteret og langsigtet. Dermed mener jeg også, at Planloven er for vigtig til at blive en taktisk brik i valgkampen. Skal loven ændres, så der kan skabes en gennemtænkt, bæredygtig udvikling, der gavner hele landet, er det ikke nok at ændre et par paragraffer og lave nogle lempelser. Ændringer af planloven skal være solidt arkitekt- og planlæggerfagligt funderet. Det er trods alt noget så konkret og blivende som vores lands opbygning, udseende og sammenhæng, der er på spil her.

Politik har konsekvenser, om man kan lide dem eller ej. Heldigvis.

Læs mere om, hvad Arkitektforeningen gør for at sikre en god planlov

Foto: Kystlinjen ved Skagen - Wikimedia Commons

Kommentarer